Lægen

Dorte Stig Christensen, overlæge:

Hvad skal der til for at blive indlagt på Svanevig Hospice?

”I første omgang får vi en henvisning fra patientens egen læge eller fra en sygehuslæge. Når vi får henvisningen, læser vi patientens journal, ser på røntgenbilleder, laboratoriesvar mm. Vi skal sikre os, at patienten opfylder kravene til at komme på hospice, som er, at man har en uhelbredelig sygdom og har behov for specialiseret tværfaglig behandling. Hvis det hele er på plads, så kan patienten komme hertil, når der er en plads”

Hvad sker der så den dag, man kommer?

”Jeg kan læse patientens journal lige op til vedkommende kommer, så når patienten kommer ind ad døren, ved jeg, hvordan han eller hun har haft det de seneste dage, og jeg kender de seneste prøver, der er blevet lavet. Når patienten er ankommet, laver jeg en grundig journalgennemgang sammen med ham eller hende, måske nogle pårørende og en sygeplejerske.

Under samtalen taler vi meget om, hvad patientens forventninger er til opholdet. Er det eksempelvis muligt med genoptræning? Hvad kan vedkommende spise og drikke? Og er der nogle livretter, som det kunne være dejligt at få? Alt hvad der er vigtigt for, at patienten kan få et godt ophold. Den snak tager som regel mellem en halv og en hel time, alt efter hvor træt patienten er”.

Hvordan adskiller en indlæggelse på Svanevig sig fra en indlæggelse på sygehuset?

”Roen, tiden og muligheden for en kontinuitet i hvert enkelt forløb, som det er svært at få på et hospital. På Svanevig er det muligt at følge op på en patients situation og medicinering allerede næste dag, så vi som personale hele tiden kan sikre, at de har det bedst muligt.

Og det leder til en anden ting, der adskiller hospice fra en hospitalsindlæggelse, nemlig det helt uvurderlige tværfaglige samarbejde.

Alle faggrupper taler sammen dagligt for at sikre det bedst mulige forløb for patienten men i høj grad også for de pårørende, som tit er meget slidte, når de kommer. Her er tid til også at fokusere på dem. Vi kan ikke tage sorgen fra hverken patient eller pårørende, men vi kan give dem tid og plads til at tale om det”.

Hvad er de typiske symptomer for patienterne?

”Først og fremmest det, vi kalder, fatigue. Det er en svær træthed, som særligt cancerpatienter oplever, og som ikke kan sammenlignes med det, raske mennesker kalder træthed.
Så er der naturligvis smerter, som vi heldigvis næsten altid kan gøre noget ved. De fleste patienter, der har været syge længe, oplever også at have mundsvamp. Det er meget generende, men heldigvis også meget nemt at helbrede.

Mange patienter oplever, at de ikke har ret meget appetit. For dem er det vigtigt, at de får det mad, de allerbedst kan lide, og heldigvis har vi køkken i huset, som kan lave livretter, hvis der er noget, patienten drømmer om at få at spise.

Nogle patienter kan også være forvirrede eller konfuse.
Vi oplever ofte, at patienterne kommer med meget lange eller ligefrem forskellige medicinlister. De får, hvad jeg kalder lag-på-lag-medicin. Det er en af de vigtigste opgaver for mig at få kigget på deres medicin og fjerne det, der er overflødigt eller måske direkte uhensigtsmæssigt”.

Hvad synes du selv er dine allervigtigste opgaver?

”Det allervigtigste er, at både patienter og pårørende får en så god tid som muligt. At patienten bliver smertedækket, måske får lidt appetit tilbage. Det er vigtigt, at jeg kan se, der kommer lidt glæde i øjnene, fordi patienten føler, der bliver lyttet til hans eller hendes ønsker.

Det er vigtigt for mig, at jeg møder alle patienter og pårørende i øjenhøjde. Vi skal kunne tale sammen uden alle mulige barrierer. Det er vigtigt for mig, at jeg så at sige kan tale alles sprog bedst muligt, så de føler sig trygge ved mig og tør stille de spørgsmål, de har behov for.

Det, der efter min mening er en af vores største opgaver på Svanevig Hospice, er, at vi kan give patienter og pårørende noget værdighed tilbage. Patienterne skal kunne slappe af og stole på, at vi kan gøre det bedste for dem. Og de pårørende skal turde give slip på ansvaret og overlade til os at tage over, så de kan få den bedst mulige tid med deres kære”.