Rengøring

Jette Nielsen, serviceassistent:

Hvad er jeres hovedopgaver i rengøringen i forhold til patienterne?

”Når vi gør en lejlighed i stand til en ny patient, så tænker vi meget over, at der skal være så rent og pænt, at det ser ud som om, der aldrig har været nogen før. Det hele skal være indbydende, skinnede og hyggeligt. Derfor har vi også sørget for, at alt sengetøj er hjemligt med farver og striber eller blomster. Det skal for alt i verden ikke ligne hospitalssengetøj. Vi sørger også for, at sengetæpperne ligger indbydende, så patienten føler, de er ventede.

Og så holder vi selvfølgelig generelt huset rent og ryddet, så der er hyggeligt og rart at være for både patienter og pårørende”.

Hvordan er jeres kontakt med patienterne?

”Først og fremmest ser vi dem ikke som patienter. Det er enkelt-personer, som vi skal lære at kende. Vi ser ikke sygdommen, vi ser kun på mennesket. Når de er flyttet ind, så sørger vi for, at de føler sig hjemme og har det rart i lejligheden. Nogle kan godt lide, at vi kommer ind begge to, så der er lidt liv i lejligheden, og vi kan tage lidt gas på hinanden alle sammen. Andre har brug for ro, så kommer en af os bare stille ind og gør det, vi skal.

Vi oplever også tit, at et menneske har brug for at lukke op og fortælle noget, som de måske ikke kan lide at sige til sygeplejerskerne. Måske har de brug for at tale om deres angst, eller fortælle noget om deres familie. Vi har jo ikke piller med, vi er bare nogen som dem selv. Samtidig giver det tit en anden indgangsvinkel til en snak, at vi går og gør lidt rent, mens vi begynder at snakke. Og vi kan altid tage den tid, der skal til. At vi tager os tid til at sidde og snakke lidt med en, der har behov for det, er det allervigtigste. Og vi kan rumme alle de forskellige mennesker, der kommer her. Det skal de mærke. Rengøringen skal vi såmænd nok nå.”

Hvad er det vigtigste for dig ved at være ansat på Svanevig?

”Det er, at det er så livsbekræftende! Jeg søgte jobbet, fordi jeg havde lyst til at gøre en forskel. Og jeg føler, vi alle sammen er med til at gøre en forskel for de, der kommer her. Jeg bliver så glad, når jeg har haft en dag, hvor en patient eller pårørende har haft brug for at snakke, og vi har fået en rigtig god samtale. Sådan en dag kører jeg hjem og tænker: Hvor er det dejligt, der var brug for mig. Der var brug for den, jeg er!”