Souschef

Kirsten Janzen, souschef, uddannet sygeplejerske:

Hvad er dine primær arbejdsopgave?

Først og fremmest at lede sygeplejen på hospice.

Andre opgaver er at kvalificere patientplejen ved at være med til at udvikle sygeplejen på stedet. At drøfte ledelsesbeslutninger sammen med hospicechefen. At visitere og indkalde patienter i samarbejde med kollegaer og læge. At understøtte og styrke det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. gennem samtaler med sygeplejerskerne og at være sparringspartner ved de komplicerede patientforløb.

Jeg har ikke så meget kontakt med patienter og pårørende, som jeg kunne ønske mig. Det savner jeg faktisk rigtigt meget. Derfor betyder det eksempelvis meget for mig at være med til at planlægge et nyt patientforløb sammen med patientens kontaktsygeplejersker. Det er så vigtigt, at vi møder patienten og de pårørende, hvor de hver især er, så de føler, de bliver hørt og forstået.

Mennesker skal, for at blive behandlet ens, altid behandles forskelligt!

Hvad synes du er særligt ved at være ansat på hospice?

Der er en helt særlig, god stemning på et hospice. Det mærker man med det samme, man træder ind ad døren. Den stemning ligger i huset, båret af et solidt værdigrundlag, en tværfaglig medarbejderstab og en gruppe dedikerede frivillige, der arbejder for det samme mål og den samme kerneopgave: at de indlagte patienter og deres pårørende får et rigtig godt ophold, hvad enten det er af kortere eller længere varighed. Det særlige er at få lov til at være en del af dette. At der er tid og ro og bevidsthed om, at det er patientens gode ophold, vi samarbejder om!

Og det er vældig livsbekræftende at arbejde på et hospice! Man får mulighed for at tænke både små og store tanker om livet i almindelighed og også om sit eget. Refleksion og værdidebat er en naturlig del af arbejdsdagen på et hospice.

Tager du nogensinde arbejdet med hjem?

Der vil altid være nogle patientforløb, der gør mere indtryk end andre. Men det er ikke noget, der er problematisk at tage med hjem. Ofte giver det anledning til eftertænksomhed og stor taknemmelighed.