Anette Wendel Jensen, souschef
”Det særlige ved Svanevig er, at vi har tiden og roen til at løse vores kerneopgave”
Hvad er dine primære arbejdsopgaver som souschef?
”Først og fremmest er jeg jo sygeplejerskernes nærmeste leder og sparringspartner blandt andet i forbindelse til specifikke patientforløb.
I bund og grund handler det om, at jeg skal sørge for, at hverdagen hænger sammen for sygeplejerskegruppen samtidig med, at jeg forholder mig til, at vi er et tværfagligt hus, hvor alle bliver inddraget i at gøre et forløb for patienter og pårørende så godt som overhovedet muligt. Derfor er det også primært mig, der styrer vores to ugentlige tværfaglige konferencer, hvilket kræver, at jeg har et overblik over alle vores patientforløb og de faglige problemstillinger, der belyses.
Opgaven med at lave introduktionsplanlægning for nye sygeplejersker og dækning af vagtplan er naturligt også mine.
Derudover har jeg naturligvis fokus på sygeplejerskernes kompetenceudvikling i forhold til palliation og på vores engagement i palliationsudvikling eksternt, ligesom jeg sidder i et netværk med de andre hospicer i Region Sjælland, hvor vi har et fælles blik på udvikling.
I dagligdagen har jeg også et tæt samarbejde med vores tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og husets arbejdsmiljørepræsentant. Og så er jeg stedfortræder for Birgitte, vores hospicechef, hvis hun er ude af huset”.
Du er det tværfaglige bindeled mellem sygeplejerskerne og de andre faggrupper på Svanevig. Hvad betyder det, at faggrupperne arbejder så tæt sammen?
”Jeg synes, det skaber en helt særlig samhørighed i forhold til den enkelte patient. Vi er et forholdsvis lille sted, hvilket betyder, at vi ikke bare kan tilkalde alle mulige eksperter, hvis vi står overfor et særligt problem.
Derfor står vi sammen på en anden måde, end man gør på et sygehusafsnit, og vi når derfor også nogle gode løsninger, synes jeg, fordi alle fra musikterapeut, fysioterapeut, køkkenpersonale, socialrådgiver og frivillige byder ind med vinkler og forslag.
Det er en klar fordel, at vi er et hus med en meget flad struktur og en stor nysgerrighed faggrupperne imellem overfor, hvad man hver især kan byde ind med”.
Hvad synes du er særligt ved at være ansat på hospice?
”Det særlige ved Svanevig er, at vi har tiden og roen til at løse vores kerneopgave.
Og samtidig er her rum til både refleksion og frustration. Vi arbejder som et ”vi” på tværs af funktioner og faggrupper. Alt sammen er det anderledes, end hvordan jeg oplevede det, da jeg arbejde på sygehus for en del år siden”.
Tager du nogensinde arbejdet med hjem?
”Jeg synes, jeg er ret god til at skelne mellem arbejde og privatliv, så for det meste kan jeg godt lægge arbejdet fra mig, når jeg kører hjem.
Som leder mener jeg også, at det er vigtigt, at jeg kører herfra og gør det klart for sygeplejerskerne, at de altid kan få fat i mig, hvis det er nødvendigt, men at de har rum og opbakning til at tage ansvaret for deres arbejde og de beslutninger, de skal træffe.
Uddelegering er vigtigt for mig, og jeg er altid parat til at være sparringspartner, hvis der er behov for det.
Så jeg synes godt, jeg kan skelne mellem arbejde og privatliv. Dog kan skellet blive lidt usikkert, når jeg for eksempel er i gang med en diplomuddannelse, som jeg er lige nu. Men at tage uddannelse giver en baggrundsviden, som jeg har stor gavn af. Det udvikler mig som både leder og som menneske”.
