Sygeplejerske

Anette Wendel Jensen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant:

Hvad anser du som dit vigtigste job?

”Helt klart, at patienten er i fokus. Det gælder både den fysiske, den eksistentielle og sociale omsorg. Her på Svanevig er vi så heldige, at vi har tid til det hele, og det handler altid om, at patienten er i centrum. Vi har ikke stive guidelines for, hvordan vi skal behandle patienterne. Her er plads til, at vi dag for dag har fokus på det, der er mest behov for. Derfor er det også så vigtigt, at vi har stor tværfaglighed. Måske er der behov for fysioterapi, måske er det socialrådgiveren eller musikterapeuten, der er brug for, eller der er behov for, at en frivillig har tid til at køre en tur eller bare sidde ved sengen. Det er en stor styrke, at vi kan trække på så mange fagligheder”.

Hvad betyder det for dig som sygeplejerske, at der er god tid til dine patienter?

”Jeg har tidligere arbejdet på en travl sygehusafdeling, hvor det hele tiden handlede om, at patienterne skulle gøres raske og udskrives igen. Her kan jeg koncentrere mig om at gøre en forskel for mennesker, som er på et stadie i livet, hvor der er lige så meget behov for nærvær som for medicin.

Og det fantastiske er, at jeg igen og igen mærker, at døden fylder utroligt lidt i forhold til, hvad patienterne gerne stadig vil have ud af livet. Rigtig mange har stadig lyst til at opleve ting eller bare til at hygge sig med andre. Det er utroligt livsbekræftende”.

Hvordan mærker du ellers forskellen i forhold til en almindelig sygehusafdeling?

”At her har vi plads til de pårørende og til, at vi kan støtte og hjælpe dem, som vi allerbedst kan.

På sygehuset handler det først og fremmest om at behandle den patient, der kommer ind. Her har vi tid og mulighed for at se på hele mennesket. Vi skal ikke gøre folk raske, vi skal give dem den bedst mulige livskvalitet, uanset hvor længe de har igen.
Det betyder meget, at vi ikke har en masse ”skal”-opgaver og tjeklister. Vi kan tage os af den enkelte patient ud fra præcis dét, han eller hun har brug for. Derfor gør vi også meget ud af at få deres livshistorie, når de kommer. Vi prøver at finde ud af, hvad det er for et menneske, hvad det er for et levet liv, der kommer ind til os.

Fokus for os er symptomlindring og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad det enkelte menneske tidligere har interesseret sig for, hvad hun holder af at lave, om det er et socialt menneske, om det er en, der har været meget aktiv. Måske er det en, der gerne vil ud at gå eller cykle – noget, der kan komme rigtig gode snakke ud af – eller måske vil han eller hun gerne have avisen, så snart den kommer om eftermiddagen. Vi har mulighed for at tilrettelægge dagen, så den giver mest mulig mening for den enkelte. Vi mærker megen taknemmelighed – det er bestemt ikke, fordi patienterne eller de pårørende skal være taknemmelige, men det er ofte det, vi mærker – og det gør meget ved ånden i huset. Det giver stor arbejdsglæde!”

Hvilke spørgsmål oplever du oftest, at patienter har?

”De allerfleste spørger på et eller andet tidspunkt: Hvor lang tid har jeg igen? Og det er helt umuligt at svare på. Der er ikke to forløb, der er ens. Nogle bliver hos os i mange måneder, nogle kun få dage. Og så er der også dem, der ender med at få det så godt, at de bliver uskrevet igen. Det er umuligt at forudse.

Mange lukker også op for dybe, eksistentielle spørgsmål, som giver nogle meget fine samtaler.

Hos en del fylder det meget, at de efterlader nogen, når de dør. Især for de, der har været familiens samlingspunkt, fylder det meget. Og der er tid til at tage de snakke. Uanset om de kommer midt under et bad, på en gåtur eller ved sengekanten”.

Du er også tillidsrepræsentant. Hvorfor har du valgt at engagere dig fagpolitisk?

”Tillidshvervet handler meget om at have medindflydelse og blive medinddraget i beslutninger. Jeg kan være med til at påvirke de rammer, vi arbejder under, og det vil jeg rigtig gerne, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi har det så godt som muligt. Vi er et så lille hus, at der ikke er noget dem og os, der er kun et vi, og det er en stor styrke.”