Du kan læse aktuelle nyheder under fanen “Nyheder”
2022
19. oktober 2022
“Vi drukner i dokumentation og kontrol”
To folketingskandidater besøgte os på Svanevig. De blev opfordret til at sætte ind overfor den megen
dokumentation og give en håndsrækning til sygeplejerskerne.
Læs mere i Folketidende her
4. oktober 2022
Det er enormt vigtigt at se muligheder
“Jeg bliver ofte spurgt: hvordan kan du holde ud at arbejde et sted, hvor alle mennesker dør?
Men jeg tænker, det er jo et sted, hvor mennesker lever til det allersidste”.
Sådan siger vores hospicechef Birgitte til journalist Malene Mølgaard i forbindelse med en artikel
om ledelse til Skolelederforeningens Magasin,Plenum.
Birgitte fortæller blandt andet om, hvor vigtigt det er altid at kunne se muligheder – både for
patienter og pårørendes liv og for udviklingen i et hus med 40 ansatte og 50 frivillige.
Og så påpeger hun:
“Jeg synes, det er vigtigt, at hospice ikke er et lukket sted, og at vi tager del i lokalsamfundet”.
Læs mere om Birgittes tanker her
29. september 2022
Hospicelæge: Tæt på døden – og helt tæt på livet
Ugeskrift for Læger har interviewet vores læger Helene Galsgaard og Michael Halder om
deres arbejde på Svanevig Hospice.
Michael Halder siger bl.a.:
“Livet bliver meget tydeligt så tæt på døden. Alle facader falder her, og man taler om virkelig
dybe ting med mennesker, man ikke har kendt før. Man nærmer sig kernen af, hvad livet er,
og taler om både familieforhold og store eksistentielle spørgsmål. Der er selvfølgelig patienter,
der ikke når frem til at erkende, at de skal dø, men de fleste tager det i stiv arm og siger, at “lad os
få nogle gode uger og få grinet lidt af hinanden”. Det er helt vildt, at vi får lov til at deltage og leve
med i det. Hver eneste patient har noget at give og noget at tage. Hvert forløb indeholder noget skønt,
og det har vi tid til at få øje på her. Det er lægegerningen på en helt særlig måde”
Læs hele artiklen i Ugeskrift for Læger her
15. august 2022
Motorcykler kørte kortege og indsamlede penge til hospice
De fantastiske bikere fra motorcykelklubben Sons of Heaven i Harpelunde gjorde
det igen!
For tredje gang arrangerede de et hospice run, hvor alle motorcyklister og bagsædepassagerer
betalte 100 kr. for at deltage. Penge, der gik direkte til Svanevig og vores arbejde for og med
patienter og pårørende.
Det var en FANTASTISK dag, hvor næsten 100 motorcykler kom og kørte tur med patienter
og personale – og hvor de indsamlede overvældende 21.400 kr. til os.
Læs Folketidendes artikel om den dejlige dag her
14. april 2022
Hospice vil sætte sygdom, død og sorg på skoleskemaet
Folketidende har skrevet om vores nye tilbud, hvor vi vil sætte nogle af de helt svære emner på skoleskemaet
med et nyt undervisningstilbud til lokale skoler.
Hos os kommer der en del børn som pårørende til patienterne. De frivillige og de ansatte tager hånd
om dem og deres sorg, og i hospicets hjerte er der indrettet et børnerum, hvor børnene kan få en pause med et
computerspil, en bog eller en tegneblok.
Men nu vender vi os altså også mod omverdenen og tilbyder den ekspertise til lokale skoler og præster.
Tilbuddet hedder “Hospice i børnehøjde”, og du kan læse hele artiklen om det her
2021
6. november 2021
“Her har vi jo hele plejen”
Mens medierne dagligt kører historier om sygeplejerskernes dårlige arbejdsvilkår, lyder der helt andre toner fra
to af vores unge sygeplejerske-kolleger her på hospice.
“Der er mange fordomme i vores fag om at arbejde på et hospice. Jeg hørte især, at jeg da ville komme til at kede mig.
Men jeg keder mig absolut ikke. Her på hospice har du hele plejen – og tager i højere grad også hånd om de pårørende”,
som Josephine Jessen siger til Folketidende.
Læs hele deres historier her
24. september 2021
“Her er det tilladt at tale om alt”
Vores nye projekt “Nabo Omsorg” omfatter blandt andet en spiseklub for mænd, der har mistet. Vores
fysioterapeut, Jesper, og frivillige Brian og Jørn er værter ved den månedlige middag, hvor alle mænd,
der har mistet en nær og kær er velkomne. Det er ganske gratis at deltage, og så man kan læse i Folketidendes
artikel, så betyder det rigtig meget for mændene at være sammen med mænd i samme situation.
Læs den livsbekræftende artikel lige her
7. august 2021
“Det er årets bedste dag”
Sons of Heaven, vores lokale motorcykelklub fra Harpelunde, gjorde lørdag den 7. august til en helt særlig dag
for vores patienter, pårørende – ja, for hele huset og vores nærområde. 38 motorcykler og to veteranbiler kom
på besøg i et såkaldt Hospice Run. De mange mennesker indsamlede i alt 11.600 kr. til vores frivillige arbejde!
Samtidig kom to patienter ud på deres livs tur bagpå de store motorcykler.
TV ØST forevigede den dejlige dag. Se indslaget her og her
18. april 2021
På hospice ser vi på helheden
Overlæge Michael Halder fra vores nye lægeteam bliver portrætteret i Folketidende. Læs
blandt andet om Michaels holdning til at se holistisk på vores patienter – altså se på hele mennesket både
sygdom, det levede liv, ønsker og behov – og om hans holdning til brugen af cannabis til smerter og kvalme.
Du kan læse hele artiklen her
30. januar 2021
Gud, hvor har jeg det egentlig godt!
Vores frivillige Ruth Bierre har fortalt til Folketidende om sit gode pensionistliv, som blandt andet inkluderer
at dele ud af sig selv, sine ideer og sit gode humør på hospice.
Du kan læse artiklen her
2020
30. november 2020
Besøgshest på hospice
Vores patient, Lilli, er tidligere rytter og ridelærer, og hun havde en stor drøm endnu en gang at komme op at ride. Det
lod sig gøre takket være terapihesten Flash fra LF Hesteterapi.
Tv2 Øst kiggede med. Reportagen kan du se her
og her
18. oktober 2020
Gave fra uventet kant bringer glæde på lokalt hospice
Fredag den 16. oktober fik vi besøg af formand Lars Fausing og sekretær Peter Christensen fra Vest-Lollands Plantelaug.
På laugets vegne donerede de 98.445,35 kr. til os.
Lauget blev for 20 år siden oprettet af godt 40 landmænd med det formål at plante læhegn ved landmændenes gårde.
De smukke læhegn er nu store, og der skal ikke plantes flere, derfor nedlægger lauget sig selv, og de resterende penge
er de enige om at donere til os.
Læs TV 2/Østs historie om donationenher
12. oktober 2020
Maribo fyldt med masser af musik
Vores fantastiske Støtteforening havde planlagt en koncert i Maribo Domkirke i forbindelse med Svanevig Hospices
10 års jubilæum, en koncert, der skulle være foregået i slutningen af marts. Da corona satte en stopper for arrange-
mentet blev det i stedet flyttet til den 9. oktober.
Sikke en aften, det blev. Læs om den her
2. oktober 2020
Planter solskin i hospicets have
Vores frivillige havehold er dem, der sørger for de smukke farver og de skønne dufte i vores haver.
Men nu kunne de godt bruge nogle flere frivillig hænder.
Folketidende har skrevet den dejligste historie om de tre ildsjæle. Læs mere her
16. august 2020
Musik giver patienter øjeblikke af fred
Vores musikterapeut, Hanne Raffnsøe, hjælper dagligt vores patienter og pårørende ved at lindre deres uro og smerter.
Og så bidrager hun i den grad til at skabe glæde og overskud i hele huset.
Læs mere i Folketidende om hendes arbejde. Artiklen finder du her
20. juni 2020
Pigen fra stenbroen er ny hospicelæge
Mød vores nye læge, Dorte Stig Christensen. Folketidende har lavet et tiltrædelsesinterview, så I kan læse her
12. juni 2020
Doktor Møller har prikket sig selv på skulderen
Efter ti år går vores læge, Niels Møller, på pension. Niels har været med siden Svanevig Hospice kun var en tanke,
og han har været ansat som overlæge siden starten.
I kan læse afskedsinterviewet fra Folketidende her:
20. april 2020
Alle skal have mulighed for at tage ordentligt afsked
Ingen patienter eller pårørende på Svanevig Hospice skal frygte, at de ikke kan holde deres kære i hånden, når de skal dø.
Det fastslår hospicechef Birgitte Bülow i denne artikel i Folketidende.
Vi overholder naturligvis alle coronaforholdsregler, men vi finder løsninger, som Birgitte understreger.
Læs artiklen her:
26. marts 2020
Mindeaftener i april og maj er udskudt
Normalt ville vi indbyde pårørende, der har mistet en slægtning hos os i første kvartal 2020, til mindeaftener i april og maj.
Pga. coronasituationen må disse aftener desværre udskydes.
I får en indbydelse, så snart situationen igen tillader, at vi igen kan byde indenfor.
I er naturligvis altid velkomne til at ringe, hvis I har spørgsmål.
Mange hilsner
Svanevig Hospice
20. marts 2020
Svanevig Hospice har forandret sig under coronaepidemien
Det har TV2 Øst skrevet en artikel om. Den kan læses her
20. marts 2020
Det er et voldsomt dilemma, når man på et hospice er nødt til at lave begrænsninger på, hvor mange
besøgende syge og døende patienter må få i deres sidste tid pga. faren for coronasmitte.
Forholdsregler i forbindelse med coronavirus/COVID 19
Kære pårørende, venner og bekendte til vores patienter,
For at beskytte vores patienter bedst muligt har vi besluttet, at patienterne – foreløbigt indtil 1. april –
kun kan modtage besøg fra deres allernærmeste.
Vi er helt klar over, at det kan skabe både sorg og frustration, men vi håber på jeres forståelse.
Vi tager udelukkende dette skridt for at passe bedst muligt på patienter, som er i vores varetægt.
Vi opfordrer til, at I bruger andre måder at kommunikere med patienterne på – telefon, skype, facetime mm –
og I er selvsagt altid velkomne til at ringe til os for at høre nyt!
Vi håber på jeres forståelse,
Svanevig Hospice
I kan læse mere om Sundhedsstyrelses skærpede krav her
Den 20. januar – på vores ti års jubilæumsdag – havde
vi besøg af Folketidende
og TV2 Øst, som dækkede vores festlige, hyggelige
og rørerende dag.
Læs med her:
Folketidende: Hej – hurra for tiårigt hospice
TV2 Øst: Hospice på Lolland fejrer jubilæum
2019
10. juli 2019
For anden gang i sit 66-årige liv er Lisbeth Lyngaard Henriksen på hospice. Hun har KOL og er døende.
Det har hun været siden 2015, hvor hendes læge sagde, at det kun var et spørgsmål om »uger og måneder«.
Siden har han kaldt hende »prognostisk utilregnelig«. Nu føles døden tættere på, og der er tre ting, Lisbeth
gerne vil nå, før hun tager herfra.
Læs Lisbeths historie i Information her
1. juli 2019
Hvordan er det at komme på Svanevig hospice, når man er syg og har mange smerter? Og hvad er for
en sygeplejerske forskellen på at arbejde på hospice og på et hospital? Det spurgte P4 Sjælland vores
patient Jette og vores sygeplejerske Pia Hansen om den 1. juli. Hør deres svar her
1. juli 2019
Og hvordan er det at være medindlagt ægtefælle til patient på Svanevig? Det spurgte P4 Sjælland også om.
John, ægtefælle til en af vores patienter, fortæller om, hvor stor forskel det har gjort for ham. Du kan høre
John fortæller her
22. juni 2019
Vi fik fint besøg af omkring 30 motorcykler, da Sons of Heaven, en motorcykelklub fra Harpelunde,
lavede et såkaldt Hospice Run. De mange bikere betalte hver 100 kr. for at deltage, hvilket betød,
at præsidenten kunne overrække Birgitte Bülow en kuvert med 4400 kr.
Vi er taknemmelige for Sons of Heavens initiativ – og ikke mindst for de ture bag på motorcykler, det
blev til for patienter, frivillige og personale!
Læs Folketidendes reportage her:
4. april 2019
Tre af vores frivillige fik i weekenden en ildsjælepris fra Hospice Forum Danmark for deres arbejde med
vores kulturarrangement “Åbent Hospice – Vores Hospice”. Det, synes TV2 Øst, er en god historie, så det
har de skrevet en artikel om. Læs den her:
2. marts 2019
Svanevig Hospice fik den 2. marts en fantastisk donation på 250.000 kroner fra Lolland Håndværker- &
Industriforenings. Pengene kom fra Corintha & Johan Krøyers Fond og skal bruges til at bygge et orangeri.
Hospicechef Birgitte Bülow, som modtog pengene, forklarer, at udestuen skal bruges til forskellige
arrangementer, ligesom
pårørende og patienter vil kunne bruge den til at sidde lidt uforstyrret. Læs Folketidendes artikel her:
1. marts 2019
“Bulder og ballade på Hospice” – sådan lyder overskriften på en artikel i bladet “Kirken Underviser”,
hvor Bandholm Børnehus og vi fortæller om vores samarbejde om at lade de små komme på dejlige besøg på Svanevig.
Læs mere her:
28. februar 2019
I Keldby Sognehus på Møn fortalte to af vores frivillige – Ruth Bierre og Ann-Christina Westergård – om,
hvordan det er at være frivillige på Svanevig Hospice.
Her kan du læse lidt om deres oplevelser (Kig på side 7):
2018
17. oktober 2018
TV2/Øst har været forbi og fulgt op på deres indslag om manglende patienter. Nu er vi fyldt op og har venteliste.
Men det vigtigste er, at folk har forstået, at hospice er gratis, at det ikke kun er for kræftpatienter, og at man
faktisk kan blive udskrevet igen. Se med her:
12. oktober 2018
DR P4/Sjælland har fulgt op på vores Facebook-opslag om manglende patienter, og kan i deres artikel og indslag
fortælle, at vi nu er booket op. Læs og lyt med her:
12. oktober 2018
TV2/Øst har været på besøg og lavet en artikel og et indslag om, at vi har ledige senge. Men allervigtigst fortæller de,
hvad kriterierne er for at komme på hospice – og at det er gratis for patienten. Se og læs med her:
14. september 2018
Vores patient, Jørgen, fik et af sit livs bedste motorcykelture, da han en dag blev hentet af en flok bikere og taget
med på en tur ned ad memory lane. Folketidende var på pletten. Se den glade reportage her:
30. juli 2018
TV2/Øst var med, da vi fik besøg. Det er altid en utrolig glæde, når Bandholm Børnehus kommer på besøg med deres glæde, energi og dejlige sange. Kig med her:
2017
24. juli 2017